Kom til Lille Kulturnat i Dansk Arkitektur Center, hvor vi inviterer til et væld af naturinspirerede aktiviteter for de mindste. Tag på en sanselig børneomvisning i Age of Nature udstillingen, lav en regnormebolig i ler eller smag på svampe. Ude på Bryghuspladsen har vi bålfade så I kan grille skumfiduser.
Bryghuspladsen 10,
1473 København K
https://dac.dk/
16:00 - 20:00
Koralsvampe, pindsvinepigsvampe – svampenes verden er rig og forunderlig. Og de kan dyrkes inde i byen og hjemme i lejligheden. Kom og test jeres madmod og smag samt lær mere om svampe sammen med DAC café og Funga Farm. Efter at have prøvesmagt svampene, kan I købe en børneret med beignet friterede koralsvampe, ovnbagte karto
Kom og vær med, når vi bygger små, bæredygtige boliger i ler til regnorme! Med inspiration fra udstillingen Age of Nature former vi huse, som regnormene kan bo i, når de bliver gravet ned i jorden eller brugt som kompost. Regnorme er superhelte i jorden – de gør den blød og fuld af liv, så planter kan gro og dyr trives.
Tag med på en sanselig og undersøgende børneomvisning i Age of Nature udstillingen. Oplev træer på kunstigt åndedræt, svampe dyrket i tårne og facader, der giver bolig til fugle og insekter Omvisningen varer max 20 min.
Med en UV-lommelygte i hånden kan du lede efter spørgsmål og hemmelige beskeder om naturen i udstillingen Age of Nature. En hyggelig og sjov aktivitet for hele familien.
Kom og få varmen rundt om bålet! Er der noget bedre end at kigge ind i gløderne på et bål? Alligevel er det noget de færreste gør særligt ofte. Tag børnene i hånden og grill samtidig en skumfidus over gløderne, inden I går videre ind i Dansk Arkitektur Center.